Filosofien

Bistro Bispegården

Vores filosofi:

Vi har besluttet os for at lave god, enkelt ærlig mad af gode råvarer på Bistro Bispegården.
Vi anvender i høj grad økologiske råvarer og går altid efter årtiden grøntsager.
Bistro Bispegården skal være stedet, hvor du lige dropper ind, når du ikke har tid til selv at lave mad, eller vil holde fri fra madlavningen. Måske vil du også bare mødes med nogle venner til en hyggelig omgang god mad.
Lokalerne er behagelige og smukke. De har ligget her i så mange år, at de kalder på tradition og gedigne råvarer.

Bistro Bispegården

Vi håber, at du vil få en hyggelig stund her i de fantastiske gamle rammer, som kalder på enkle gedigne drikke og fødevarer.

Selvfølgelig en næsten lokal økologisk øl. En italiensk rød- og hvidvin, en Beaujolais der passer rigtig godt til vores ”lette mad” samt en hvid Grüner Veltliner, der er let og dejlig, ikke certificeret økologisk, men fra en Østrigsk vinbonde, der dyrker sine druer uden kemikalier.

Vi fører en sjov aperitif fra Norhlund på Mols.

Vi har økologiske sodavand.

Vi anvender primært økologisk, dansk kød. Alternativt får vi kød fra slagteriet Grambogård, som samarbejder med udvalgte landmænd, der sætter dyrevelfærd i højsædet.

En stor del af vores urter er fra en økologisk bonde på Røsnæs, og meget af melet kommer fra Mejnerts mølle, lidt øst for Kalundborg.

Altid vand fra Kalundborgs undergrund, egen vandhane og aftapning, uden beregning